Nyhed
Forløb for børn med udfordringer

Forløb for børn med udfordringer

0,00 DKK

Lagerstatus: På lager
stk.

Dette forløb er for børn og unge mellem 10–18 år.
Forældre er også velkomne til at deltage – kontakt mig gerne for at høre nærmere om muligheder og pris.

Måske har du et barn, som har svært ved at sætte ord på sine følelser, har udfordringer med koncentration, skole eller sociale fællesskaber.

Forløbet er ikke behandling, men et kreativt og sanseligt rum, hvor barnet kan få redskaber til at skabe mere ro i kroppen og nervesystemet. Samtidig bliver barnet en del af et fællesskab med andre, hvor fokus ikke er på samtalen, men på det kreative arbejde og det at være sammen om en aktivitet.

Gennem de kreative processer kan barnet opleve succes, styrke selvtillid og selvværd og mærke glæden ved at skabe noget med egne hænder.

Pris for hele forløbet: 2.100 kr./barn der tillægges ikke moms, da børn er fritaget moms
Prisen er inklusiv materialer, saftevand og småkager.

Forløbet starter med en individuel samtale med barnet. Forældre er meget velkomne til at deltage. Samtalen hjælper mig med at forstå barnets interesser og udfordringer, så jeg bedst muligt kan støtte barnet gennem forløbet.

Der er plads til at deltage i eget tempo, men det er vigtigt, at barnet har en vis interesse for det kreative rum. Måske kan barnet fordybe sig i 10 minutter ad gangen og derefter have brug for en pause, lidt frisk luft eller en snack – og det er der naturligvis plads til.

Efter den individuelle samtale mødes vi 9 gange på små hold, hvor vi arbejder med forskellige kreative aktiviteter. Fokus er på processen frem for resultatet, og vi arbejder hen imod at skabe flow, ro og nærvær.

Mange af aktiviteterne bygger på gentagelser og rolige kreative processer, da gentagelser kan have en særlig beroligende effekt på nervesystemet.

Der arbejdes med materialer, som er enkle og ikke for dyre. Hvis barnet bliver særligt glad for en aktivitet, vil det derfor være muligt selv at anskaffe materialerne og fortsætte hjemme.

Praktisk information

  • Maksimalt 4 deltagere på holdet
  • Minimum 3 deltagere for opstart

RydeVærk ligger i naturskønne omgivelser med udsigt til marker, sø og skov. Naturen er også en vigtig del af rammen omkring forløbet og kan være med til at skabe ro i et belastet nervesystem.

Der er et holdt som er tirsdage fra i uge 37 og slutter uger 46 (der holdes pause i uge 42), kl. 13.00- 14.30. Den enkelt viduelle samtale finder er inden opstart. 

Du er meget velkommen til at kontakte mig for nærmere information på:
20 11 48 15